
Et skræddersyet løbetræningsforløb for virksomheder,
hvor I træner frem mod et fælles mål
WE DO RUN business er et skræddersyet løbetræningsforløb for virksomheder, der gerne vil løbe stærkere.
På WE DO RUN business træner dig og dine kollegaer frem mod et fælles løbemål. Det kan være DHL stafetten, Aarhus City Halvmarathon, Copenhagen Marathon, et løb i udlandet eller et mål I selv definerer.
At træne sammen mod et fælles mål skaber motivation, sammenhold og bidrager til snakken over frokosten. Og, nåh ja, så giver det også sundere og mere glade og effektive medarbejdere med lavere sygefravær og mere overskud i hverdagen. Effekten rækker med andre ord langt ud i fremtiden.
Forløbet er baseret på "RUN 365"-modellen, der giver din virksomhed de 3 simple trin til, hvordan I som travle, voksne motionister kan løbe markant hurtigere uden at træne hårdere, blive skadet eller miste motivationen undervejs
Vi sørger for at I får effektiv og motiverende løbetræning, der sikrer jer mest mulig fremgang med mindst mulig risiko for at blive skadet.
Det eneste I skal sørge for er, at snøre løbeskoene.

"Gennem 6 måneder har vi i en gruppe på 14 mand fulgt et træningsforløb med Rasmus fra WE DO RUN.
Det var en gruppe med meget forskellige forudsætninger for at løbe, men Rasmus formåede at skabe et program med den helt rette struktur, at skabe delmål med fælles tests/træningsture og mulighed for dialog og sparring undervejs. Det hele kulminerede med det mål vi ved opstarten havde sammensat, at deltage i Berlin Halvmarathon.
Selvom gruppen bestod af både nybegyndere og garvede løbere, hurtige som langsomme, opnåede alle et stærkt output, da programmet blev tilrettelagt ud fra ens personlige zoner. Sideløbende har alle oplevet en stærk samhørighed, og fået skabt et stærkere fællesskab grundet det fælles mål, at kunne sparre omkring løbeprogrammet, arrangere fælles løbeture, og hjælpe hinanden med at holde motivationen oppe undervejs.
Jeg har kun ros til overs for Rasmus, hans tilgang til det forløb han skabte til os, og kan stærkt anbefale andre grupper og virksomheder lignende."
David Balsgaard
CEO, Life Peaks
Er det den rette løsning for jeres virksomhed?
✔ I har et fælles løbemål, der som minimum ligger 12 uger ude i fremtiden.
✔ I er på udkig efter en teambuilding-løsning, der ikke blot er en magisk pille eller et hurtigt quick-fix, men en langt mere solid og langsigtet investering.
✔ I vil gerne have sundere, mere glade og effektive medarbejdere med mindre sygefravær.
✔ I er på udkig efter et effektivt og målrettet sundhedsforløb, der er tilrettelagt på en måde, så ALLE kan være med!
✔ I vil gerne styrke sammenholdet i medarbejdergruppen på en sjov og sund måde.
✔ I ønsker tidseffektiv træning uden spildtid, der er let at udføre "på egen hånd" - også efter forløbet er veloverstået.
I kommer til at træne efter "RUN 365"-modellen
Løbetræningen er bygget op efter "RUN 365"-modellen, som er udviklet af Rasmus Lindgren fra WE DO RUN.
Modellen bygger på en grundtanke om, at små, daglige skridt er langt mere effektive på den lange bane end store, korte indsatser, når målet er at opnå varige forbedringer uden at træne hårdere, blive skadet eller miste motivationen undervejs.
For at dette skal være muligt i praksis er det nødvendigt, at de 3 grundprincipper motivation, restitution og træning til enhver tid fungerer i kombination med hinanden.
Du kan se en grafisk præsentation af RUN 365 herunder:

3 ting du skal vide om


Forløbet er ikke for jer, der dybest set foretrækker at sidde i kontorstolen.
Vi stiller krav til de virksomheder, vi vælger at samarbejde med. I skal være villige til at prioritere løbetræning i en periode og til at følge det træningsprogram, vi giver jer.

Forløbet er tilrettelagt på en måde, så ALLE - uanset niveau - kan være med.
Dette gælder uanset om du er helt ny løber, der bare gerne vil gennemføre 5 km i løb eller om du er en erfaren løber, der drømmer om at løbe endnu hurtigere.

Alle elementer på forløbet foregår med udgangspunkt fra jeres virksomhed.
På den måde bliver træningen så tidseffektiv, som overhovedet muligt. Eller med andre ord: Vi kommer til jer!
Her er hvad I får, når I bliver en del af

Et intensivt træningsforløb på minimum 12 uger

✔ Struktureret og skræddersyet løbetræning med fokus på at løbe stærkere og ramme en topform til netop det event, I skal deltage i.
✔ De ting I lærer og de træningsprincipper, vi tager udgangspunkt i, er universelle for langdistanceløb. Derfor kan de sagtens overføres til andre distancer, så I kan fortsætte træningen på egen hånd efter forløbet er afsluttet.
Motiverende kick off-event

✔ Forløbet starter med et kick off-event, hvor vi gennemgår de træningsprincipper I vil blive "udsat for" på forløbet samt - ikke mindst - giver jer et ordentligt skud motivation, så I kan komme godt i gang med træningen.
✔ Vi slutter eventet af med en fælles løbetur, så vi kan prøve nogle af principperne af med det samme i praksis.
2 x Testværkstedet™

✔ I skal udføre 2 fysiske løbetest - én i starten og én tæt på afslutningen af forløbet. Testene kan enten udføres på egen hånd eller i samarbejde med en løbetræner fra WE DO RUN.
✔ Formålet med den første test er at få 100% styr på jeres aktuelle form, hvorefter vi beregner jeres individuelle træningszoner, så vi sikrer os, at alle har de optimale betingelser for at træne på den rigtige måde.
✔ Formålet med den anden test er at se, hvor meget I har forbedret jer under forløbet. Derudover vil I få opdateret jeres træningszoner samt få et estimat af jeres forventede sluttid på målsætningsdistancen, så I har de bedste forudsætninger for at disponere jeres kræfter korrekt.
Direkte hotline

✔ Under hele forløbet får I en direkte hotline til jeres personlige løbetræner, som I til enhver tid er velkommen til at skrive til med spørgsmål og kommentarer. Derudover er der naturligvis også altid mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med den fysiske træning.
Niveauinddelte løbeprogrammer

✔ I får adgang til et struktureret løbeprogram. Programmet er inddelt i forskellige niveauer, så alle kan være med, uanset om du er helt ny løber eller om du er en erfaren løber, der drømmer om at løbe endnu hurtigere på den distance I træner op til.
✔ Træningsprogrammet leveres i en gratis træningsapp, så I altid har adgang til det fra en smartphone, tablet eller computer, ligesom I får notifikationer via e-mail, når det er tid til at træne.
Masser af viden om løb

✔ Under hele forløbet får I adgang til en lukket medlemsside, hvor I har mulighed for at gå endnu mere i dybden med løbetræningen.
✔ I får adgang til online kurset "RUN 365", hvor vi giver en grundig gennemgang af de 3 simple trin til, hvordan du som en travl, voksen motionist kan løbe markant hurtigere, så du på 12 måneder kan nå dit drømmemål som løber uden at træne hårdere, blive skadet eller miste motivationen undervejs i processen.
Attraktive rabatter

✔ Trænger løbeudstyret til en opgradering? Fortvivl ikke. I får adgang til en rabatkode, der giver 20% rabat på LØBEREN.dk.
✔ Derudover får I adgang til attraktive rabatter hos WE DO RUN's øvrige samarbejdspartnere indenfor sportsernæring, løbeudstyr og fodindlæg.
Mød jeres personlige løbetrænere på

Mogens Jespersen

Sport og motion har altid været vigtigt for mig. I ungdommen fyldte håndbold min fritid, men i midten af 20’erne tvang en skulderskade mig til at lægge håndbolden på hylden. Efterfølgende endte jeg i et motionsmæssigt tomrum uden sportslige mål eller strukturer.
I årene derefter gled træning, og det at holde sig i form, mere og mere i baggrunden. I efteråret 2016 nærmede min vægt sig 100 kg og konsekvenserne mærkedes ved dårlig søvn og rygsmerter. Et besøg hos en kiropraktor blev vendepunktet for mig. Han bad mig tage trøjen af og stille mig foran spejlet. Jeg indså, at min krop var blevet fremmed for mig. Noget måtte gøres, og jeg blev motiveret som aldrig før!
Med et travlt arbejdsliv og små børn var tiden knap, så hvordan skulle jeg få tid til mig selv? Jeg besluttede mig for at begynde at løbe og bookede derfor tre ugentlige løbeaftaler MED MIG SELV for at sikre struktur. For at fastholde motivationen satte jeg et konkret mål – at gennemføre Copenhagen Maraton 2017.
Kiloene raslede af, rygsmerterne forsvandt, og jeg oplevede hurtigt at kunne løbe hurtigere. Min største motivation var dog glæden ved at føle at jeg var god ved mig selv.
Efter at have krydset målstregen i København, satte jeg mig et nyt mål: at løbe et maraton på under 3
timer. Jeg besluttede at søge professionel træningshjælp hos Rasmus Lindgren fra WE DO RUN. Med hjælp fra Rasmus nåede jeg i efteråret 2024 mit mål.
Jeg har nu taget springet og valgt at blive løbetræner hos WE DO RUN. Efter mange år som løber har jeg oplevet en stigende interesse i at hjælpe andre med at finde motivationen til at holde sig aktive, prioritere sig selv og komme i god form.
Rasmus Lindgren
Jeg har altid løbet og har altid været ret god til at løbe.
Med “ret god” mener jeg, at selv når jeg har været i dårligst form (dvs. ingen løbeture i et halvt års tid), har jeg været i stand til at løbe de 5 årlige kilometer til DHL-stafetten på omkring 23 minutter.
Så langt jeg husker tilbage, kan min løbetræning bedst beskrives som temmelig ustruktureret. Jeg løb på må og få, når lysten (sjældent) eller den dårlige samvittighed (oftere) meldte sig.
Dette var min “træningsmodel” så langt tilbage, jeg kan huske. Indtil foråret 2014. Her begyndte jeg for første gang at træne mere struktureret og langsigtet. Dette betød for det første, at jeg gik fra at betragte løb som et nødvendigt onde (“man skal jo holde sig i form”) til at finde stor glæde ved at løbe. Derudover havde det en særdeles positiv effekt på hastigheden.
Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Langt fra. Det var en gradvis proces, men det skete.
Jeg har siden studeret en masse træningsteori samt høstet mere end 6 års praktisk erfaring med løbetræning på eliteniveau.
Det er denne kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring jeg efterfølgende har brugt til at udvikle de træningsmodeller
Det er de træningsmodeller, der har gjort mig i stand til som +40-årig at løbe 5 km under 15 minutter og halvmarathon på under 69 minutter – trods en status som fuldtidsarbejdende familiefar med 2 små børn.
Det er de samme træningsmodeller, I skal træne efter på WE DO RUN business.

Overblik over indholdet
✔ Minimum 12 ugers intensiv løbetræning med fokus på at løbe stærkere.
✔ Motiverende kick off-event så I får den bedst mulige start på forløbet og får mulighed for at stille spørgsmål.
✔ 2 x Testværkstedet™ så I kan træne korrekt og måle jeres fremskridt.
✔ Direkte hotline under hele forløbet.
✔ Niveauinddelt løbeprogram så alle kan være med.
✔ Masser af viden om løb til jer der gerne vil gå endnu mere i dybden med løbetræningen.
✔ Attraktive rabatter på løbeudstyr og -træning.
Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål
Et 12 ugers forløb passer os ikke så godt. Er det muligt at ændre længden??
Vi tilbyder ikke forløb af kortere varighed end 12 uger, da det ganske enkelt ikke er muligt at opnå resultater på kortere tid, når træningen skal foregå på en måde, som vi kan stå inde for. Vi har dog erfaring med forløb på helt op til 12 måneder, og det er naturligvis muligt at ændre på længden, hvis I er på udkig efter et længere forløb.
Skal vi være tilmeldt et konkret event for at deltage i forløbet?
Nej, ikke nødvendigvis. Det eneste krav vi stiller er, at I skal træne frem mod et fælles mål på en fastlagt dato. Det behøver dog ikke være et stort event eller et motionsløb. I kan også sagtens træne frem mod fx at løbe 5 km så hurtigt som muligt, hvor I så på den fastlagte dato løber 5 km i fællesskab eller på egen hånd.
Der er mindre end 12 uger til vores event. Kan vi være med alligevel?
Ja, men i så fald skal vi i fællesskab finde et andet event som ligger minimum 12 uger ud i fremtiden. I så fald vil det event I allerede er tilmeldt fungere som et delmål. Vi tilbyder ikke forløb med en kortere varighed end 12 uger, da det ganske enkelt ikke er muligt at opnå resultater på kortere tid, når træningen skal foregå på en måde, som vi kan stå inde for.
Skal vi investere i en masse udstyr for at være med?
Nej, det skal I ikke. Som udgangspunkt er det nok at have et par løbesko for at deltage på forløbet. For at få det fulde udbytte af forløbet anbefaler vi dog, at deltagerne "tracker" deres træning med et løbeur eller en gratis træningsapp som Strava eller lignende.
Hvor og hvordan foregår løbetræningen?
Det er helt op til jer. Som udgangspunkt kan al træning - herunder de fysiske testløb - udføres på egen hånd, på de ruter, I foretrækker. Det indledende kick off-event vil som udgangspunkt også blive afholdt i jeres lokaler med mindre I har andre ønsker.
* * *
Har du spørgsmål, du mangler at få besvaret?
Så er du meget velkommen til at sende det til rasmus@wedorun.dk