Her er mit absolut bedste løbemotivationstip

bedste-loebetip

Hvis du gav mig den udfordring, at jeg skulle give dig ét og kun ét eneste tip til, hvordan du bliver motiveret til at løbe…

… Så ville jeg helt sikkert ikke sige:

At du skal følge et træningsprogram (selv om det kan være en god idé for de fleste, hvis programmet ellers er ok).
At du skal finde en løbemakker (selv om det også er en god idé for de fleste).
At du skal sætte et konkret mål (selv om det er en ok fin idé).
At du skal …[fortsæt selv listen af løbetips, du kan google dig til].

Jeg ville sige:

Sørg for at have 100% opbakning fra dit bagland.

Jeg indrømmer det gerne:

Jeg ved noget om løb. Om løbemotivation. Om løbetræning og den slags.

Men jeg kan give dig nok så mange gode råd, træningsprogrammer og kærlige spark i r****.
Hvis ikke du har opbakning til løbeprojektet fra dit bagland; din familie og venner.
Hvis ikke de mennesker der står dig nærmest, bakker dig op om dit ønske om at komme i gang med at løbe.
Ja, så bliver det aldrig rigtig godt.

Det nytter ikke noget at følge et træningsprogram, der på 12 uger gør dig i stand til at løbe 10 km, hvis samleveren, kæresten eller dine venner bare synes, du er tosset. At du spilder din tid.

Du går kold.
Falder fra.
Finder på undskyldninger for at lade være.
Eller det er der i hvert fald en stor risiko for.

Når jeg tager på en løbetur har jeg 100% opbakning på hjemmefronten, fordi min familie ved, at det giver mig en masse glæde og overskud.
Uden denne opbakning var jeg helt sikkert stoppet for lang tid siden.

* * *

Sååå…
Start med at få styr på dem, der står dig nærmest. Dem der fremover skal forholde sig til, at du nu vil bruge en del af din (sparsomme) fritid på at løbe.
Fortæl dem om projektet og om hvorfor det er vigtigt for dig.

Hvis ikke dit bagland bakker op om dit løb, bliver det aldrig rigtig godt.

Hvis du er interesseret i at lære, hvordan du kan blive mere motiveret til at løbe, så lad os starte med at tage en uforpligtende snak. Efter vores samtale har du en konkret plan, du kan tage action på med det samme.

Klik her for at booke din gratis samtale >>

P.S. Det er ikke en salgssamtale, men hvis der er et godt match mellem det, du efterspørger og det, jeg tilbyder, kan vi tale om muligheden for et mere personligt samarbejde.