Hvordan jeg dummede mig (og holdt 15 års pause fra løb)

gps-ur.jpg

I det her indlæg afslører jeg den største brøler, jeg nogensinde har begået som løber.

Vi skal et par år tilbage i tiden:

Da jeg startede med at løbe sådan lidt mere alvorligt – det var tilbage i slutningen af det forrige århundrede – der lavede jeg en stor fejl.

Min fejl:

Jeg bildte mig ind, at jeg var en anden løbertype, end jeg i virkeligheden er.

Det kræver vist en forklaring.

Ifølge Peter Forsberg fra Idrættens Analyseinstitut findes der 5 forskellige løbertyper. De kan inddeles og beskrives således:

1. Traditionsløberen løber fordi løb er sjovt. Hun løber ofte sammen med andre, er ofte over 40 år og ofte særdeles dedikeret.

2. Socialløberen løber næsten altid sammen med andre, enten i et løbefællesskab eller i en løbeklub. Hun løber for at møde sine venner eller for at møde nye venner.

3. Udfordringsløberen løber for resultaterne, for konkurrencen, for at presse sig selv og for at blive hurtigere.

4. Selvorganiseringsløberen løber fordi det er bekvemt. Hun løber aldrig i en løbeklub og næsten altid alene. Hvis man spørger hende, om hun ser sig selv som løber, vil hun i modsætning til løbertype 1, 2 og 3 sige nej.

5. Sundhedsløberen løber for at slanke sig og holde sig i form. For hende er løb blot én af mange metoder til at nå disse mål og hun løber sjældent mere end en til to gange om ugen.

I slutningen af 1990’erne troede jeg, at jeg løb, fordi jeg havde et ønske om at komme i form og holde en nogenlunde slank linje. Jeg troede jeg var sundhedsløber.

Det var først da jeg i 2014 opdagede, at jeg i virkeligheden er udfordringsløber – altså løber for at konkurrere og sætte nye tidsmæssige mål – at løb blev sjovt for mig.

Jeg ved det. Det er en smule pinligt at indrømme.
Til mit forsvar skal siges at inddelingen i de 5 forskellige løbertyper slet ikke fandtes dengang i 1999, hvor jeg første gang besluttede at følge et træningsprogram.

Dette ændrer dog ikke ved, at jeg ikke havde tilstrækkelig selvindsigt til at forstå, hvorfor jeg gerne ville løbe.

Og hvad kan du så bruge det her til?

Jo, du skal såmænd “bare” finde ud af hvilken løbertype, du er!

Hvis ikke du helt grundlæggende ved, hvorfor du gerne vil løbe.
Hvis ikke du ved, hvad der motiverer netop dig til at komme i gang med denne fantastiske sport.
Ja, så bliver det aldrig rigtig godt.

Og det gjorde det heller ikke for mig.
Jeg kom i gang med mit træningsprogram, fik trænet lidt on and off, men faldt så fra igen.
Jeg forsøgte flere gange at komme i gang igen, men det samme skete.
Gang efter gang.

Sæt dig ned. Tænk over hvorfor du gerne vil løbe. Hvem er du som person? Elsker du at konkurrere? Eller er du i dit es, når du er sammen med andre mennesker?
Så er der en god chance for, at du som løber befinder dig bedst i lignende situationer.

Hold op med at bilde dig ind at løb er den rigtige sport for dig, bare fordi det er bekvemt.
Tro ikke at et træningsprogram i sig selv kan få dig til at elske at løbe.
Og det er altså ikke alle mennesker, der bliver lykkelige løbere af at finde en løbemakker.

Jeg brugte 15 år på at finde ud af, hvilken løbertype jeg er.
Det må gerne gå lidt hurtigere for dig.
Kom så i gang :)

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!