"Tak din hustru"

2880

"Tak din hustru"

Sådan lød Marie M's korte kommentar under et af mine Facebook-opslag, hvor jeg blandt andet talte om, hvordan jeg fik tid til at løbe på daglig basis - trods 2 små børn og fuldtidsarbejde.

Jeg var lidt i tvivl om, hvad hun helt præcist mente med kommentaren.

Jeg havde dog en idé om, at Marie syntes, jeg burde takke min kære hustru, fordi hun "gav mig lov" til at løbe hver dag.

Betragtningen giver sådan set fin mening.
Generelt skal jeg nok blive bedre til at takke min hustru, mere end jeg gør.
Jeg sætter skam stor pris på, at jeg blandt andet får lov til at dyrke min passion for at løbe.

Men når det er sagt, så forstår jeg ikke, hvorfor jeg skal takke hende for at jeg "får lov til" at løbe til og fra arbejde mandag til fredag...
(og i øvrigt undervejs sørger for at hente og bringe vores 2 børn fra hver deres respektive daginstitution).

Jeg ved heller ikke, om det kræver en tak at tage et par timer ud af kalenderen i weekenden, mens resten af familien alligevel sover (tidlig morgen, sen aften eller under eftermiddagsluren).

Bevares:

Jeg går til løb i klubben hver tirsdag aften.
I ulvetimen.
Fra kl. 17.30 - 19.30.

Det er jeg taknemmelig for.
Men som sådan fylder det ikke mere end hustruens amatørteater-fiflerier, der ligger på nogenlunde samme tid om onsdagen.

Jeg ved dog godt, hvorfor Marie tænker, at jeg burde takke min hustru.
Det gør hun, fordi det at løbe for mange bliver betragtet som luksustid.
Noget du til nød kan unde dig selv når arbejdet, familietiden og alle de huslige pligter er overstået.

Men når alt kommer til alt så handler det om de to P'er:

Prioritering & Planlægning.

Sagen er den, at hvis du oprigtig gerne vil løbe...
Ja, så er der også tid til at løbe.

Og hvis du bare planlægger og prioriterer med en smule omtanke, er der ingen grund til at takke din bedre halvdel for, at du løber en tur et par gange om ugen.
Eller et par gange om dagen.

* * *

Vil du også gerne prioritere løb i højere grad end du gør i dag?
Og skal jeg hjælpe dig med planlægningen af din træning?

Så skal du overveje at komme med på mit personlige træningsforløb.

Udover at blive en væsentlig hurtigere og bedre løber, så risikerer du også at blive sundere, gladere og mere overskudsramt.

Din hustru, husbond, samlever, kæreste eller [indsæt selv en nær relation] vil takke dig for det.

LÆS MERE OM PERSONLIG LØBETRÆNING


Rasmus Lindgren