Den ene ting der gjorde, at jeg blev løber af lyst

den-ene-ting.jpg

Onsdag d. 5. marts 2014.

Jeg har planlagt at løbe de 2,6 km, jeg har på arbejde.

Formen er elendig, da det er første løbetur i ca. 9 måneder. Året før løb jeg Aarhus City Halvmarathon og nu har jeg været så letsindig at tilmelde mig løbet igen.

Det er med andre ord på tide at komme i gang, hvis jeg skal have en chance for at gennemføre de godt 21 lettere kuperede kilometer igennem Aarhus i bare nogenlunde fornuftig stil.

Scenariet er typisk mig. Det startede helt tilbage i slutningen af 1990’erne, hvor jeg motiveret af et væddemål i fredagsbaren (der var en kasse øl på højkant) gennemførte mit første marathonløb.

Fundamentet bestod af cirka 3 måneders løbetræning. Jeg havde fundet et træningsprogram i et eller andet løbemagasin, der påstod, at jeg kunne blive klar til at løbe marathon på 12 uger med 3 træningsture om ugen. Perfekt!

Løbet var en forfærdelig oplevelse.

Jeg kæmpede mig igennem, og de sidste 10 km husker jeg stadig her næsten 20 år efter som noget af det mest smertefulde, jeg har oplevet. Jeg kunne knap gå en uge efter og var i øvrigt ikke ude at løbe én eneste gang det følgende halve år.

Nå, det var et sidespring. Tilbage til turen d. 5. marts 2014. Jeg gennemførte med nød og næppe (dokumentationen kan findes her), men husker stadig hvor hårdt det var og hvor meget jeg svedte, da jeg kom frem.

Én ting var dog anderledes. Jeg løb den pågældende tur med et spritnyt GPS-ur fra Garmin. Det var vildt!

Tidligere havde jeg brugt mit Casio digitalur til at holde styr på tiden og kortet i telefonbogen til at finde og opmåle ruter. Dette var en helt ny oplevelse og som den nørdede person jeg er, når det kommer til elektroniske gadgets, så har netop GPS-uret været en kæmpe motivationsfaktor for mig.

Pludselig kunne jeg følge med i, hvor langt jeg havde løbet og ikke mindst; hvor hurtigt jeg løb. Dette gav helt nye muligheder.

Jeg er et KÆMPE konkurrencemenneske og i stedet for bare at løbe “derudaf” (kedeligt) kunne jeg pludselig konkurrere mod mig selv (sjovt).

Jeg kunne løbe intervaller.
Jeg kunne med jævne mellemrum teste, hvor hurtigt jeg kunne løbe 5 eller 10 km.
Jeg kunne uploade min data til en træningsapp og få yderligere indsigt i min træning.

Det tændte min indre nørd. Jeg begyndte at screene internettet for træningsplaner, løbsberetninger, løbeteori, løbebøger, løbevideoer osv. Jeg var hooked!

Alt dette på grund af et lille stykke teknologi…

Og hvad kan du så bruge dette til?

Pointen med denne historie er følgende:

Find ud af, hvad der motiverer dig til at løbe. Skriv det ned og tag handling på det.

Det kan være en lille dum ting som et GPS-ur, der gør forskellen. Det gjorde det for mig, fordi det hjalp mig til at finde ud af hvilken løbertype jeg er.

Jeg troede, jeg løb for at holde mig i form og for at være i stand til at løbe langt (fx ved at gennemføre et marathonløb), men det der i virkeligheden tænder mig ved løb er konkurrenceelementet samt et mål om at løbe så hurtigt som muligt på de forskellige distancer, som jeg fokuserer på.

Processen med at finde ud af, hvad der helt konkret motiverer dig til at løbe er så vigtig, at jeg har skrevet en anden artikel om emnet. Du finder den lige her.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!