Hvor blev viljestyrken af?

photo-1604830926588-b51d5ddeba7b-edited

Det er fredag.

Det er blevet aften.

Og udenfor er det både mørkt og koldt.

Hvis du i øjeblikket gør som de fleste danskere (herunder mig selv), så sidder du sikkert i sofaen og slapper af efter endnu en travl uge.

Hvordan ville du have det, hvis jeg nu bad dig droppe sofahyggen og i stedet tage ud at løbe en tur?

(bare rolig - det gør jeg ikke. Det er blot et tankeeksperiment...)

Ikke godt vel?

Det virker næppe som en superfed idé at hoppe i løbetøjet og lige tage på en frisk 5 km tur rundt i nabolaget, vel?

Årsagen skal findes i din viljestyrke (eller mangel på samme).

Din viljestyrke er nemlig som en muskel.

I løbet af dagen tærer du langsomt, men sikkert på den, hver gang du tager den i brug.

Det starter allerede når vækkeuret ringer og du skal bruge en god portion viljestyrke for at stå op, selvom du har mere lyst til at ligge i din varme seng.

Og derfra fortsætter det så i en lind strøm:

Når du skal tage dig sammen til de kedelige opgaver på arbejdet.
Når du siger "nej tak" til at snuppe den 3. kop kaffe. Eller til at tage endnu et stykke kage.
Når du skal hente børnene, købe ind, lave mad, gøre rent, [indsæt selv et praktisk gøremål], men hellere vil bruge din tid på alt muligt andet.

Alle disse ting kræver viljestyrke.

Og når så det er blevet aften, og der endelig er blevet tid til at løbe, er den sidste rest viljestyrke blevet opbrugt.

Hvilket i praksis betyder at sofaen vinder over løbeturen.

Den gode nyhed er, at din viljestyrke kan trænes!

Og ligesom det er vigtigt at følge et struktureret og varieret løbeprogram for at blive en hurtigere løberr...

...så er det mindst ligeså vigtigt at træne din viljestyrke for at optimere sandsynligheden for at løbeturen rent faktisk bliver til noget.

For selvom du har verdens bedste løbeprogram, så nytter det jo ikke noget, hvis motivationen til at følge det er ikke-eksisterende.

I den her video siger jeg meget mere om netop dette emne. Så hvis du er interesseret i at løbe hurtigere, men oplever, at du af og til kæmper med din viljestyrke, så er videoen for dig.

Klik her for at se min gratis videopræsentation