Tidligere ville jeg ikke have mødt Randi i går

photo-1548192341-9c17373843ea

I går mødte jeg Randi.

Det blev et ganske kort møde, for vi var begge ude at løbe.

Jeg løb den ene vej rundt om den ene af "mine" to lokale søer (Årslev Engsø) og hun løb den anden.

Derfor blev det kun til et gensidigt ønske om "god tur" og en hurtig high five.

I virkeligheden burde jeg slet ikke have mødt Randi på den her tid af året, for tidligere var hun en udpræget "sæsonløber" - dvs. sådan én der kun løber, når dagene er lange og vejret er godt!

Det har dog ændret sig, efter Randi er blevet deltager på mit personlige træningsforløb.

Første gang jeg snakkede med Randi, er efterhånden ved at være et år siden.

Her mødte jeg en selvsikker kvinde i starten af 40'erne, der - på trods af en travl hverdag med 3 aktive børn og fuldtidsarbejde - havde et stort ønske om, at investere tid i "sig selv" til at blive en bedre og hurtigere løber.

Hun søgte i den forbindelse efter konkrete løberåd, feedback og en personlig sparringspartner, der kunne hjælpe hende med at nå hendes hovedmål om at blive hurtigere på halvmarathondistancen.

Randi valgte efter vores samtale at komme med på mit personlige træningsforløb.

Og hvordan er det så gået for Randi her 3/4 henne i forløbet?

Jo, for det første har hun fastholdt motivationen til at løbe - også nu hvor luften er blevet koldere og dagene kortere.
Noget hun ikke har prøvet tidligere.

Dernæst har hun forbedret sin personlige rekord på halvmarathondistancen fra 2 timer og 25 minutter til 2 timer og 22 minutter.
Det skete tilbage i juni måned til Bestseller Aarhus City Halvmarathon trods en kuperet rute og meget varme forhold.

Endelig forventer jeg, at hun kommer under 2 timer og 15 minutter næste gang hun stiller op i et halvmarathon.
Det viste hendes seneste løbetest i hvert fald, at hun så rigeligt er i form til.

Hvad er et personligt træningsforløb?

Det er det absolut eneste forløb, hvor jeg tilbyder en kombination af skræddersyede løbeprogrammer med direkte personlig coaching.

Forløbet er bestemt ikke for alle. Så derfor får du heller ikke bare et tilmeldingslink.

Til gengæld tilbyder jeg en gratis og uforpligtende telefonsamtale, hvor vi sammen kan finde ud af om et personligt forløb er det rigtige for dig.

Og hvordan sådan et forløb i givet fald skal sammensættes.

Du kan læse mere om forløbet og booke din samtale lige her:

Personligt træningsforløb


Rasmus Lindgren