Fejlen som (næsten) alle nye løbere begår

photo-1547941126-3d5322b218b0-edited

Jeg er til daglig travlt beskæftiget med at følge de løbere, som jeg har på mit personlige træningsforløb.

Her får jeg en masse spændende spørgsmål om løb og løbetræning.

Et af de spørgsmål jeg har mødt flere gange, handler om, at jeg i mine løbeprogrammer insisterer på at angive langt de fleste træningspas i minutter i stedet for i kilometer.

I mine programmer skal du eksempelvis løbe i 25 minutter og ikke 5 km.

Dette gav deltageren Randi en del udfordringer i starten.

Her med hendes egne ord:

"Jeg er udfordret af at løbeprogrammet er sat op til at være "minutter".

Jeg har jo mine ruter, som jeg kender længden på. Det er dagsformen, der styrer hvor lang tid jeg bruge på ruten, så jeg ved ikke altid hvor jeg skal løbe hen for at få tiden til at passe. Måske det mest er en mental ting.

Hvad er din begrundelse for at skrive tid fremfor kilometer?"

Før jeg giver min begrundelse, vil jeg gerne lige understrege følgende:

Jeg forstår godt Randi og alle jer andre, der undrer sig!

Langt de fleste (gratis) løbeprogrammer er angivet i kilometer.
Tager du en månedschallenge på fx Strava er den angivet i kilometer.
Løber du et motionsløb er distancen angivet i kilometer.

I det hele taget er der rigtig meget fokus på kilometer indenfor løbeverdenen.

Jeg har også selv tidligere været meget fokuseret på kilometer.

Ikke desto mindre er det en fejl.

Lad mig starte min begrundelse med et citat:

"Den største fejl, nye løbere begår, er at de tænker i kilometer -1 km, 2 km, 3 km. Begyndere skal tænke i minutter, ikke i kilometer."

Ophavsmanden til citatet er Budd Coates, der er firedobbelt olympisk maratondeltager for USA.

Han udtaler sig udelukkende på vegne af nye løbere, men jeg vil vove den påstand, at det også gælder for mere erfarne og rutinerede løbere.

Personligt løber jeg i dag mere end 90% af mine ture ud fra en minutangivelse.

Rent teknisk giver det ganske enkelt ikke mening at måle kilometer, da 1 kilometer løb kan føles uendelig langt for den ene, mens det for den anden kan være så godt som ingenting.

Derimod er 5 minutters løb mere retfærdigt, da den nye løber så bare vil løbe kortere end den rutinerede løber.

Der er desuden stor forskel på at løbe 1 kilometer på en kuperet rute i skoven og på en lige landevej.

I skoven tager det måske 8 minutter at løbe en kilometer, mens den samme kilometer ved samme intensitet tager 5 minutter på landevejen.

Det kræver øvelse at ændre fokus fra kilometer til minutter - især hvis du er vant til at løbe med et GPS-ur.

De fleste vil dog opleve en lettelse, når kilometertyranniet droppes til fordel for fokus på tid.

Hvis du ligesom Randi gerne vil øve dig med mig på sidelinjen, så er det første, du skal gøre, at booke en gratis og uforpligtende afklaringssamtale med mig.

Det er ikke et kald, hvor jeg gør alt hvad jeg kan, for at overtale dig til at købe et produkt, du alligevel ikke har brug for.

Det er blot et kald, hvor jeg lægger ALLE kortene på bordet...

Viser dig præcist hvordan du skal træne, så du for alvor kan få sat fart på dit løb...

Kan du lide hvad du hører? Så trækker vi i arbejdstøjet med det samme.

Kan du ikke? Jamen så går du bare fra kaldet med alt jeg har vist dig.

Gratis.

Så hop herind og book dit kald med mig.


De bedste hilsner

Rasmus